Jeg skal være farbror

Gal det har været en svær hemmelighed at gå stille med! Jeg er så glad, og glæder mig helt vildt meget! Jeg fik det at vide igennem et telefonopkald, og jeg endte med bare at sidde og græde, fordi jeg blev så glad og jeg kan faktisk stadig godt blive meget rørt over at snakke om det.

Jeg har faktisk vidst det i en del tid, men min bror og hans kæreste ønskede ikke at det skulle alt for meget ud endnu, så har måtte kæmpe meget med mig selv om ikke at dele det ud rigtigt med nogle. Jeg husker dog stadig, hvad en af mine første tanker var. Jeg havde givet en øl til min svigerinde ugen forinden, så jeg tænkte bare fuck! Og fik det herefter ret så dårligt med mig selv.

Jeg er simpelthen så glad på deres vegne, og samtidig har jeg også tænkt, om det bliver det tætteste, som jeg selv kommer på at få børn. For hvem ved om jeg egentlig nogensinde gør det? Og hvis jeg ikke selv gør, vil jeg nu mene at det biologisk set, bliver det tætteste jeg kommer på det. Dermed skal jeg ikke gå hen og blive endnu en forælder, jeg skal være den bedste og sejeste legeonkel, som der kommer til at findes. Hos mig må man altid godt få slik og sodavand!

Oveni i det, har barnet termin til Marts! Det betyder jo, at vi næsten kommer til at have fødselsdag samtidig. Jeg viger gerne fødselsdagspladsen til børnefødselsdag i stedet, for ærligt talt er det sgu nok lidt sjovere. En ting er i hvert fald sikkert, det er, at jeg glæder mig til familien bliver lidt større.