Jeg er en ung mand på 26 år, som er født med muskelsvind. Jeg bor i Valby, men er født og opvokset i Næstved på Sydsjælland. Jeg er uddannet handelsøkonom på Erhvervsakademi Sjælland i Næstved sommeren 2014, hvor jeg har lært en masse om at være selvstændig, samt gode præsentationsteknikker, som jeg benytter i mine foredrag.
I min fritid er jeg inkarneret fan af F.C. København, jeg er inde og se alle deres hjemmekampe i PARKEN og nogle få udekampe i ny og næ. Inden hver FCK kamp i PARKEN, arbejder jeg frivilligt inde i en sponsorlounge, her står jeg og tager imod gæster, og har en værtsrolle indtil kampen starter, hvorefter jeg går op og
ser kampen som alle andre på stadion.
Desuden har jeg en lille passion for god mad, hvilket nok stammer fra min uddannelse til handelsøkonom. Her var jeg i en periode på 8 måneder ansat som praktikant hos virksomheden Early Bird, der sælger spiseoplevelser med 1/3 skåret af prisen. I min tid hos Early Bird, fik jeg øjnene op for madoplevelser, hvilket ikke helt vil slippe mig igen. Jeg mangler stadig at besøge en michelin restaurant, hvilket står højt på min to do liste.
I mine unge dage har jeg gået på HHX, hvor jeg studerede på innovationslinjen og her blev student. Derfor har jeg tidligt haft en lille iværksætterdrøm i maven, hvilket har fået mig til at starte dette foretagende og jeg fortryder på ingen måde, at have forfulgt min drøm.