Et liv med muskelsvind

Livet i selvisolation

Det startede for mig den 11. Marts, statsministeren lukkede Danmark ned og jeg tog et aktivt valg, om at lukke mig selv og min hverdag ned så vidt muligt, når man stadig er afhængig af hjælp 24 timer i døgnet. Jeg aflyste alle forestående aktiviteter. og holdte mig indenfor hjemmets 4 vægge.  

I starten kørte jeg stilen ret hardcore, her var kun mig og en hjælper i huset og jeg handlede ind via Bilka to go, hvilket var Mega grænseoverskridende, for så skulle jeg jo ud i et utrygt miljø. Jeg stolede ganske enkelt ikke på mine medmennesker. Men her i skrivende stund i slutningen af april måned, er jeg løsnet en del op i forhold til starten. Jeg tager dog stadig mine forholdsregler!  

Jeg opdagede dog ret hurtigt, at jeg skal holde mig fra at læse for mange nyheder. I starten så jeg en stor del af det der var, men jeg følte, at det gjorde mig nedtrykt og virkelig skræmt over den verden vi lever i. Derfor holdt jeg mig hurtigt til kun at se, når statsministeren holdte pressemøder og yderst få andre nyheder om corona 

Min hverdag går nu meget med at køre ture i min bil rundt omkring, få sol i haven, læse reklamer og ugeaviser, se serier og en del film (James Bond). Jeg siger ikke længere nej til besøg, men Beder blot folk om at holde god afstand til mig, hvilket nogle godt kan blive lidt forargede over jeg gør, men det er nu engang mit liv. Jeg tager ikke ud i andres hjem og besøger dem, men bliver i stedet hjemme og laver rigtig meget mad. Samtidig med bruger jeg stadig rigtig meget tid og energi på mit hus, som jeg jo næsten lige er flyttet ind i, men mere om det næste gang!  

På den måde, føler jeg, at jeg får mest ud af hverdagen. Jeg har i denne tid tænkt en del over citatet you only live ones – du lever kun en gang. For hvordan gør man lige det bedst i disse afstandstider? Jeg har tit set mig selv som et lidt introvert menneske, det føler jeg nu er en decideret løgn! Jeg savner andre mennesker, jeg savner mine ugentlige træninger, jeg savner at se andre mennesker og min familie, jeg savner at turde købe lidt spontant ind til noget mad, som jeg virkelig har lyst til eller tage på restaurant eller cafe, i stedet for mine nuværende strukturerede indkøb. Jeg savner social kontakt så meget, at det først nu er gået op for mig, at jeg før skrev det flere gange. Men på trods af alt det jeg savner, og sikkert er ens med mange af de ting i læsere også mangler i jeres hverdag, så er det vigtigste stadig sikkerhed fremfor alt andet!