Tilbage på skolebænken

Jeg har i et stykke tid gået med en lille hemmelighed for en del af jer. Siden slutningen af august har jeg nemlig brugt en del tid på læreruddannelsen. Jeg gik i foråret og følte, at der skulle ske noget nyt – og mere, så jeg sad en del og kiggede efter studier, hvor jeg endte på læreruddannelsen, som jeg ind til videre føler er lige mig.

Jeg har i de sidste lidt over tre år været rigtig glad for at køre ud og holde foredrag, og hvad jeg ellers har brugt tiden på, men samtidig har jeg godt vidst, at det nok ikke var det, jeg skulle lave resten af livet. I det sidste års tid har denne tanke specielt fyldt mere og mere hos mig.

Jeg har haft gjort mig mange tanker, hvor jeg nåede frem til, hvilke ting som var/er vigtige for mig på flere parametre. Det vigtigste har for mig været, at finde noget som jeg føler, at jeg kan holde til. Jeg har tidligere været ude i situationer, hvor kroppen bliver presset for hårdt. Det er ikke sjovt, og har været meget vigtigt for mig, at kunne undgå at presse mig selv alt for hårdt. En anden vigtig ting har for mig været, at sige: Hvilke ting kan jeg godt lide i det jeg laver nu? Og hvor kan jeg finde det henne? Der nåede jeg frem til, at jeg godt kan lide, at stå foran andre mennesker, hvor man enten lærer dem noget eller har en dialog med folk. Denne del har betydet rigtig meget, og jeg nåede frem til, at jeg netop kunne finde dette i lærerjobbet.

Jeg tænkte også over, hvilke ting jeg meget gerne vil undgå. Her har et stort aspekt været, at jeg skal finde nogle kollegaer og undgå mere alenetid, end hvad der har været i det daglige førhen. Det har før tit godt kunne blive nogle lange dage, hvor man nemt har kunne føle sig lidt ensom. Jeg ville også gerne undgå et studie, hvor størstedelen af studiet foregår på engelsk. Det prøvede jeg tidligere, og det fungerede ikke for mig. Men når det er sagt, kunne jeg godt finde på at blive engelsklærer.

Som netop indirekte nævnt, har jeg før prøvet at droppe ud af et studie. Netop derfor har jeg valgt, først at fortælle offentligt om min studiestart nu. Jeg havde et behov for at føle mig mere sikker, end hvad jeg måske egentlig følte mig, da jeg startede, før omverdenen behøvede at vide så meget, og dermed undgå at lægge ekstra pres på mig selv. Lige nu studerer jeg på fuld tid, men jeg må være ærlig og sige, at forventningen fra min egen side, ikke nødvendigvis er, at jeg skal gennemføre studiet på normeret tid. Det vigtigste er, at jeg selv er med i det hele vejen, og at kroppen ikke siger fra. Men ind til videre går det rigtig godt.

Ind til videre har jeg valgt faget Matematik, og starter med Samfundsfag en gang efter jul. Udover det, har jeg i starten to andre obligatoriske fag. Det ene hedder Intro, og handler om at være og blive lærer – både historisk og fremtidigt. Det andet hedder KLM, som er en forkortelse af Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab. Dette fag har faktisk gjort, at jeg overvejer at blive religionslærer, da jeg synes at der er rigtig spændende elementer med i dette fag, men det tredje fag skal først vælges om halvandet års tid. Så der er masser af betænkningstid endnu.

Fra i morgen af er der faktisk læseferie, så nu kommer der en lidt mere rolig periode igen. Det ser jeg frem til, for nu er det snart tid til lidt afslapning.