En forfatter gemt i maven?
En af mine alle første tanker bag et liv med muskelsvind, da jeg startede det op for små 3 år siden, var at hvis Facebook siden fik 1.000 likes, ville jeg gå i gang med at skrive en bog. De 1.000 likes er ikke nået endnu, men alligevel dukker tanken igen op i hovedet med jævne mellemrum, selvom det egentlig startede lidt som en ide, jeg egentlig bare gjorde lidt grin med.
Bogen skulle – selvfølgelig – hedde Et liv med muskelsvind og handle om mig, med andre ord skulle det altså være en selvbiografi. Jeg ville skrive om alt hvad jeg har oplevet indtil videre, store oplevelser, muskelsvind, hjælpere og bare om mig selv. Ideerne er mange!
En del af de ting jeg ville skrive om, er selvfølgelig ting, som jeg tit snakker om i mine foredrag og derfor måske en gentagelse for nogle. Jeg tænker alligevel, at det kunne give noget andet i en bog, og det måske ville gøre at folk bedre huskede min historie. Alt skulle selvfølgelig ikke handle om ting fra mine foredrag, den skulle ”krydres” med ting, som jeg ikke tit fortæller og alle måske ikke ved om mig.
Men mangler lidt den sidste overtagelse til at starte, tror i det ville være noget folk gad læse? Ville i selv læse den? Hvad skulle jeg ligge vægt på i bogen? Er det overhovedet en god ide, som jeg har fået? Tror alt jeg mangler for at starte, er en smule bekræftelse og motivation.