Et liv med muskelsvind

Årets vildeste oplevelse hidtil

Det hele starter det samme øjeblik, som jeg kører ud af min hoveddør, iført min FCK trøje og på vej over til toget, møder de første 5 fremmede personer, som hver især ønsker god kamp.

I toget ender jeg i en vogn, der er fyldt med BIF fans. Men på trods af klubfarver, kan vi stille og roligt sidde og snakke om kampen, forventninger med mere. Vi når hovedbanen, hvor jeg står af og vender mod Rådhuspladsen, klar til pokalmarch og helt høj på byens euforiske fodboldstemning, alle er klar til fodbold!

Marchen starter, det første der sker her, er at jeg kommer til at stå lige bag en person med romerlys, hvilket slår små gnister, som rammer mig og smelter små huller i min FCK trøje. Men alt dette er hurtigt glemt, stemningen er for god til at hænge fast i det og marchen vandrer videre mod parken.

Vi ankommer på stadion og stemningen koger fra start! 1 time + før opvarmingen starter, og man kan allerede ikke høre sine egne tanker, på grund af fansange og en fantastisk stemning! Opvarmningen starter, højtalerne spiller sangen tsunami som alle er med på, tidligere spiller Thomas Delaney kommer ned og hilser på os fans og vi alle på sektion 12 er klar!

Kampen forløber som den gør, og jeg når (mindst) 5 ølbade i løbet af kampen, men det føles virkelig dybt ligegyldigt, for vi vinder kampen og dermed the dobbelt!

Holdet får overrakt medaljer og pokalen, hvorefter de vender ned mod sektionen, for at fejre det med os. Jeg ser spiller Mathias Zanka går over mod fansene med pokalen, jeg begynder som alle andre at råbe åååhhh og forstår virkelig ikke hvad der tager sålænge, indtil klubbens fankoordinator Daniello står ved siden af MIG med pokalen, og råber til mig “Er du klar?” Jeg får fremstammet et ja, men tænker egentlig det må være en fake pokal han står med. Vi løfter sammen pokalen og jubler sammen med Sektion 12, imens er han hurtigt væk igen og pokalen nede på banen med spillerne.

Kort efter forlader jeg stadion, og går ned mod Østerport station, for at finde et tog hjem og bliver allerede her flere gange genkendt, og spurgt om det ikke var mig med pokalen? Svarer jo, uden selv stadig at forstå, at det er sket! Ender i et tog fyldt med FCK fans, hvor vi står og synger og holder vores egen fest. Pludselig bliver der stille, men jeg begynder som en anden cabo at råbe, “FC VINDER, BRØNDBY TABER, HEY, HEY”, hvorefter hele togvognen igen begynder at synge. Toget bliver stille tømt lidt ud, inden jeg selv skal af, så jeg vender mig mod min telefon, hvor jeg ser, at jeg på facebook er tagget i videoen og begynder herefter så småt at forstå hvad der er sket, alt dette beskriver stort set hele min dag.

Videoen er sidenhen gået viralt over hele verden, klubben kender mig, som en af de faste drenge og blev til næste hjemmekamp genkendt af for mig fremmede personer, som Legenden.

Stor tak til alle fans, F. C. København og især fankoordinator Daniello, for en uforglemmelig oplevelse!