Den stolte gudfar
I søndags var dagen, som jeg har set frem til siden juleaften med kæmpe glæde og stolthed. Det var den absolutte bedste julegave jeg fik. I søndags var der barnedåb, og jeg blev gudfar til lille søde Leonora.
Dagen startede med at jeg kom ud af døren, i det jeg følte som værende meget sent og i virkelig dårlig tid, men alligevel var jeg den som ankom først til kirken, så kunne jeg derefter slappe lidt af igen, efter jeg hele vejen derned havde siddet yderst nervøst og haft tanker som bare ikke bilen bryder sammen, har jeg nu husket det hele, hvad hvis jeg ikke kan bære hende, hvordan gør jeg det nu og nu håber jeg ikke der er trapper eller andet i vejen. Men lad mig allerede sige det nu, der var ingen grund til mine bekymringer og alt gik virkelig godt!
I Kirken startede vi kl. 10:30 med gudstjeneste, mens dåben startede kl. 11. Jeg kom til gudstjenestens start, hvilket bare gjorde jeg slappede langt mindre af og kiggede konstant på klokken, da jeg skulle gå ud inden barnedåben startede, for at bære hende ind. Men jeg kom ud for at bære hende op til tiden og fik hende på skødet, hvor alt bare gik så nemt og ligetil, takket være stor hjælp fra barnets mor, det eneste minus var, at jeg nok kørte lidt for hurtigt op ad kirkegulvet, men sådan er det. Vi kom op til døbefonden, fik sagt hendes navn og Leonora fik vand i håret, hvilket hun klarede så flot og uden at trække en mine! Efter dåben gik vi ud i indgangen som de første så folk kunne hilse på og sige tillykke, hvilket Leonora også bare havde en kæmpe fest over alle de glade mennesker, som hilste på hende. Til sidst var der en fotograf, som kom og tog billeder af os alle ude i kirkens have, de billeder venter jeg meget spændt på at se.
Nu Skulle lille Leo fejres, det foregik hjemme hos hendes forældre og var rigtig hyggeligt. Det lader dog ikke helt til festens hovedperson Leonora syntes det samme, hun valgte nemlig stort set at sove fra det hele. Vi andre havde dog en rigtig hyggelig fest uden faste pladser, hvilket gjorde alle fik snakket med alle, oveni det, var der en rigtig lækker brunch og bagefter en kæmpe kage på 6,5 kilo. Jeg var den sidste som forlod festen, hvilket gjorde jeg fik resterne som god aftensmad.
Inden selve dagen, havde jeg næsten i flere måneder kørt og tænkt på hvad jeg skulle finde i gave? Jeg nåede ret hurtigt frem til, at jeg gerne ville finde en personlig gave, som ikke skulle være noget hun nødvendigvis fik glæde af nu, men som kan følge hende resten af livet. Jeg besluttede mig for at google mig lidt frem, og fandt ud af at det er en tradition som gudfar, at give et dagmarkors. Det skulle det være, jeg ville for en gangs skyld leve op til en tradition! Jeg kiggede i 3 forskellige butikker og fandt derefter et i guld, som jeg hurtigt valgte og få indgraveret Leonora bagpå, mens fandt en matchende kæde til. Min bror spurgte straks efter til prisen på det, den har jeg valgt at holde for mig selv.
Alt i alt var det på alle tænkelige måder den bedste dag, jeg overhoved kunne forestille mig, jeg er så stolt, og glæder mig helt vildt til at følge hende resten af livet, være lege og hyggeonklen og støtte hende igennem livet. Nedenunder vedhæfter jeg et par billeder af dagen.
