Er jeg spontan nok?
Den anden dag slog det mig, hvor svært det egentlig er for mig at være spontan. Hver gang jeg skal noget, skal det stort set altid planlægges i god tid. Nogle gange kan det godt være rigtig frustrerende, men samtidig tænker jeg også hvor stort mit behov for at være spontan og gøre ting med kort varsel egentlig er?
Jeg vil egentlig gerne starte med at springe lidt i det, for hvad er det egentlig helt konkret som gør, at det er sværere for mig at være spontan og at ting skal planlægges godt inden? Den der ligger mest ligefor, er selvfølgelig det, at jeg altid har en hjælper på arbejde, som man er nødt til at tage hensyn til. Selvom det egentlig er reelt nok at snakke om her, er jeg ærlig talt lidt træt af at snakke om det som undskyldning for noget, jeg har nogle rigtig gode hjælpere. Udover hjælpere, skal man også altid huske den bagage, som jeg er nødsaget til altid at have med mig, da det er respirator hjælpemidler og kan være livsnødvendigt for mig.
Men hvor stort er mit behov for at være spontan? Det er stadig det helt store spørgsmål her. Egentlig tror jeg godt, at jeg selv kan lide at planlægge ting. Men har jeg for meget planlagt, eller ligger det jeg skal planlægge meget langt ude i fremtiden, så synes jeg heller ikke altid det fungerer godt oppe i mit hoved. Men omvendt vil jeg egentlig også gerne have, at der er noget at se frem til.
Om jeg har det sådan, fordi jeg altid har været vant til og ”tvunget” til at det skal være sådan, har også været med i min tankegang. Det ikke noget jeg rigtig kan svare på nu, og egentlig tror jeg ikke, at jeg nogensinde kommer til at kunne svare på det med 100 % sikkerhed. Men egentlig tror jeg meget vel, at det kunne være sådan. Havde jeg ingen forpligtelser, havde jeg nok uden tvivl også lavet nogle anderledes ting nogle gange i min hverdag, end hvad jeg gør nu.
Det her er egentlig bare nogle tanker og refleksioner, som jeg har gjort mig og tænkte at dele med jer, da det beskriver en del af det, som et liv med muskelsvind også kan være. Samtidig tænker jeg, at det højest sandsynligt også kan være tanker, som alle andre også kan have. Desværre har jeg heller ikke rigtig noget facit, på de spørgsmål som jeg selv prøver at stille her i indlægget.