Et liv med muskelsvind

Hvad flygter du fra?

I mandags fortalte jeg jer om, at jeg havde været på weekendkursus med Muskelsvindfondens ungdomsgruppe. Weekendens tema hed ”Hvad flygter du fra?” Til sidst i min blog om weekenden, skrev jeg, at jeg inden længe, ville følge op med en blog, om hvad jeg egentlig selv flygter fra.

Hvad jeg flygter fra, tror jeg generelt afhænger af, hvad det er, som lige rør sig i min hverdag, i den periode, hvor du spørg mig. Det ændrer sig altså løbende. Derudover tror jeg ikke altid selv, at man ligger mærke til, man flygter fra noget mens man er i det, men først senere hen opdager, at man faktisk har undgået noget eller måske mangler noget. Sådan kan jeg i hvert fald godt have det.

Ting som jeg ved, at jeg flygter fra er heste, som jeg er virkelig bange for, spørg ikke hvorfor! Derudover er jeg virkelig ikke fan af kulde, jeg flygter gerne fra den og indenfor om vinteren, kulde har den effekt på min krop, at jeg selv kan bruge min krop lang mindre, hvilket blandt andet kan ses, ved at jeg kører rigtig dårligt i kulde og til tider slet ikke kan køre i kulde. Jeg flygter også fra serier, jeg er rigtig glad for serier, men det stjæler alt for meget af min tid, hvilket har fået mig til at flygte fra det.

Noget jeg flygter fra og har gjort i mange år, er kontakten med det offentlige system. Med et handicap, har du ret til meget hjælp af det offentlige system, det kan være ting som hjælp til økonomisk forsørgelse, hjælpemidler og merudgifter i forbindelse med dit handicap og have hjælpere i hjemmet. Selvom jeg er fuldt ud berettet til alle de ting, som jeg søger, kan få en nemmere hverdag og et bedre liv med det, flygter jeg fra det. Jeg flygter fra det af flere årsager, blandt andet fordi, at jeg hver gang skal redegøre for, at jeg (stadig) har muskelsvind, hver ansøgning er meget krævende, og kan sagtens tage 3-4 måneder at komme igennem, eller endnu længere. Derudover hører man også konstant på, at kommunerne bruger for mange penge og skal spare, så tænker Jacob ofte inden jeg søger noget, at det kan jeg godt undvære, selvom den konkrete ting, kan hjælpe mig. Det jo åndsvagt af mig!

Jeg flygter selv fra det, og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som flygter fra det. Konflikter. Findes der noget værre, end at blive uvenner med en god ven eller veninde, hvor man eventuelt gør dem kede af det? Det synes jeg ikke. Derfor gør jeg nok selv tit det, at jeg går meget kompromis eller giver folk ret, i noget, hvor jeg ikke er enig med, for at lade tingene passere i god ro og orden.

Hvad jeg flygter fra, er altid noget, jeg prøver at arbejde med mig selv med, dog altid i mit eget tempo. Jeg flygter uden tvivl også fra mere, end det jeg har været inde på nu, men dette var hvad min brainstorm kom frem til. Hvad flygter i læsere fra?