Et liv med muskelsvind

Jeg er blevet farbror

I sidste uge skete det, tirsdag den 20. Marts klokken 15:55 blev jeg farbror til den sødeste lille baby der findes, hvilket hele familien vist er enige i. Et rigtigt stort øjeblik for os alle. Lidt over 3 timer senere mødte jeg op på sygehuset, for at byde Leonora et stort velkommen til verden.

Jeg har fra start af besluttet, at jeg vil gå all in på at være den store legeonkel. Så i slutningen af Januar var jeg ude og købe fødselsgave, (Tidligt ja, men hun kunne jo blive født for tidligt var tanken) jeg købte et legetæppe, og tænkte at alle andre kunne sørge for must have gaverne, jeg er legeonklen! Aldrig har jeg skullet finde en gave, som jeg synes var så svær! Det at købe noget til en person, som man aldrig har mødt eller talt med, var en større udfordring end jeg havde forventet. Ja, jeg gik måske lidt i panik over en ret lille ting, men jeg er virkelig optaget af at gøre alt godt og ligge et godt indtryk fra start af her.

Grunden til jeg er så ihærdig for at ville gøre et godt indtryk, kommer nok også et andet sted fra. Jeg fik til jul den mest fantastiske gave, den, at jeg skal være Gudfar til den lille prinsesse, hvilket er noget, som jeg glæder mig helt vildt meget til! Jeg havde slet ikke set den komme allerede der, at de ville vælge en gudfar/forældre så hurtigt, og slet ikke heller tænkt på at det kunne blive mig. Faktisk tænkte jeg, at hun nok ikke engang skulle døbes. Det har også gjort, at jeg siden jul, og lidt i smug, har trænet en del, for at jeg er sikker på, at kunne bære hende til dåben. Jeg selvtræner egentlig tit selv styrken i mine arme, men det at have dette mål og denne store ting at se frem til, gør bare at jeg for gjort det mere struktureret og målrettet end jeg plejer, det takker min krop også allerede Leonora meget for, det hjælper nemlig på mit helbred.

I morgen ses vi igen, det er uden tvivl de dage, som jeg ser mest frem til pt. Nok siger hun ikke rigtig noget eller gør ret meget endnu, men bare det at kigge på hende er stadig ret vildt. Var der nogen som tænkte jeg er baby skruk? Svaret er et stort JA!!!