Jeg søger kærligheden, selvom jeg har et handicap del 1

Lad mig starte med at sige at jeg ikke ser nogen lige nu, ellers tror jeg ikke, at jeg turde skrive og udgive dette indlæg. Men når det så er sagt, sidder jeg med kærlighedsmusik i ørene imens jeg skriver dette indlæg. På den måde har jeg ligesom lagt en bedre stemning i mit hoved, hvor jeg kan mærke der løbende kommer flere tanker og overvejelser om emnet, som dermed også fører til et dybere og bredere indlæg på bloggen, en hvad jeg ellers plejer at lave.

Jeg vil gerne ha en kæreste, det er der ingen tvivl om. Jeg ønsker ikke at være alene resten af livet, men vil gerne have tosomheden og en at elske og holde af, hvor hun også har det ligesom mig. De små ting i hverdagen, en man holder af, holder om og deler alt med. En at dele og starte familie med. Jeg husker stadig i dag, at jeg skrev et indlæg på bloggen for omkring 2 år siden, som handlede om hvordan mit liv så ud om 5 år. Her skrev jeg noget i retningen af, at jeg havde en kæreste og børn var ikke noget vi havde, men klart fyldte meget i vores tanker. Som det er nu, så sker det sgu nok ikke. Det betyder dog langt fra, at det stadig ikke kan være noget, som jeg ønsker. Egentlig tror jeg bare, at jeg ønsker mig alt det som de fleste i verden også oplever på et tidspunkt her i livet.

Som jeg startede med at skrive, ser jeg ikke nogen nu. Jeg er single, og jeg er til piger. Det jeg gør aktivt for at finde kærligheden, foregår mest på apps som tinder og lignende. Egentlig ville jeg helst lade vær og finde en i det virkelige liv, hvor man ikke starter med at mødes virtuelt. Jeg mener, at der er noget mere ægte over at finde en gennem sin egen hverdag, jeg synes bare samtidig at det er pisse svært. Jeg har det her nemmere, ved at kunne sidde herhjemme og kunne gemme mig lidt, samtidig med jeg leder efter kærligheden. Jeg tror dog, at det er langt mindre hensigtsmæssigt for mig at bruge apps, da det ofte starter alt for overfladisk ved man bare kigger på billeder, der har jeg absolut ingen fordele, når jeg på alle billeder beklæder mig med en stor sort stol på hjul.

Samtidig oplever jeg tit, at når jeg får et match, har de slettet mig, inden jeg overhoved har åbnet appen eller at de aldrig svarer på min beskeder. Faktisk er de to scenarier mere reglen end undtagelsen. Dette er ikke noget jeg normalt fortæller nogen, for ærlig talt gør det mig sgu ked af det, at det er sådan og man ikke for en chance for at bevise sig overfor det modsatte køn, fordi man har et stort fysisk handicap. For på trods af et handicap, kan man jo sagtens have en personlighed, der er værd at falde for og finde kærligheden i ens liv der alligevel. Jeg er inderligt ked af, at det er sådan. Og nej, det skal ikke lyde som en dårlig undskyldning for jeg ikke har en kæreste, det er bare vitterligt sådan jeg tit oplever det i hverdagen.

Det var så første del, jeg håber du har været glad for at læse med. Næste uge skriver jeg om når jeg skal på date, hvem min drømmepige er og meget mere. Jeg har virkelig arbejdet med mig selv i denne serie, derfor håber jeg også du vil fortsætte med at læse med.