Kan du få børn?
Den sidste tid, er en tid hvor jeg virkelig kan mærke på samtalen bland vennerne, at man er ved at blive voksen. Vi er begyndt ret skræmmende tit og uafhængig af hvilke venner man er sammen med, at snakke om børn. Min bedste veninde er endda allerede mor, til den sejeste snart 1 årige dreng!
Jeg vil da også lyve, hvis jeg sagde, at den lille dreng ikke gjorde indtryk på mig og fik mig til at tænke, at jeg vil have børn nu og det kan kun gå for langsomt. Men det sker ikke nu, derudover skal jeg nok også finde en og få det/dem med først. Pludselig gjorde han bare, at tanken om børn måske begyndte at ligge tættere på, end hvad den ellers har gjort, hvilket jeg ser som noget af en bedrift, som han har haft på mig.
Rent genetisk er min type muskelsvind arvelig, sandsynligheden for mit barn får muskelsvind er dog ret begrænset. Det kræver at modsatte part har samme gen fejl som jeg har, hvis det er tilfældet, er der stadig kun 25 % chance for at barnet får muskelsvind. Det er ikke noget jeg rigtig tænker over i min hverdag, men hvis jeg engang skal være far, dukker tanken nok op igen, derudover kan man nu få lavet specielle test under en graviditet, for at se om barnet har muskelsvind.
Jeg tænker virkelig nærmest aldrig over, om mine eventuelle egne børn og muskelsvind i min hverdag, nærmest kun når jeg bliver spurgt til det. Men jeg ville ikke være skrænt, hvis jeg selv fik et barn med muskelsvind. Både fordi at der i fremtiden kommer til at være langt bedre behandlingsmuligheder, end hvad jeg har oplevet og været igennem. Men mindst lige så vigtigt for mig er det, at et barn med muskelsvind, er et barn ligesom alle andre børn! Hvilket jeg ser som en vigtig pointe, og tit føler at folk udefra, som ikke kender til muskelsvind altid husker på og tænker over. Måske kunne det i virkeligheden være en fordel, at jeg fik et barn med muskelsvind, fremfor et par forældre som ikke kender til det og skal til at lære alt om sygdommen, hjælpemidler og det offentlige system helt fra start af?
Alt med børn er en stor ting i livet for hvert enkelt menneske, jeg føler mig stadig ung og har måske af den årsag, ikke gjort mig ret mange flere tænker om børn indtil nu. Måske er det noget der sker en dag, måske gør det ikke, hvilket kun fremtiden kan svare på. Indtil videre vil jeg med glæde nok bare sætte mig tilbage i sædet, nyde min venindes søn og eventuelle andre børn, som må komme blandt venner og familie. Men JA, jeg kan godt få børn en dag.