Hvordan flyver du som kørestolsbruger?
I sidste uge var jeg i London. I den forbindelse er der flere af jer, som har spurgt mig: Hvordan kan det lade sig gøre at få dig op i en flyvemaskine? Dette er heller ikke helt nemt, men kan sagtens lade sig gøre, og det er hele indsatsen værd for at komme af sted.
Kort efter jeg var kommet hjem, skrev jeg et indlæg om min tur. Det kan du læse mere om lige her:
Det allervigtigste handler om at finde ud af, hvor du skal rejse hen. Når du rejser rundt i EU, har du nogle rigtig gode vilkår, og jeg ved at der er nogle fordele ved det. Rejser du uden for EU med handicap, har du ikke samme ret til hjælp i forhold til flyvning. Dette har jeg dog ikke selv prøvet endnu, så hvordan det foregår har jeg ikke tænkt mig at forholde mig til her. Rent praktisk gør du det, at når du bestiller din billet, har du en række tilvalg, som du kan lave. Her er en som ofte hedder ”Assistance”. Når du beder om det, kan du gratis få hjælp til at komme ind i flyet og kørestolen kan komme ned i lastrummet – også gratis.
På dagen møder du op i check in 2 timer før, lige som alle andre. I check in er det vigtigt at du vælger en bemandet check in-skranke. Her har jeg oplyst at jeg gerne vil blive i min kørestol så længe som muligt, herefter har jeg fået lov til at tage den igennem security og hele vejen ud til gaten. I security kan man ikke blive checket som alle andre. Derfor bliver man kropsvisiteret i kørestolen, og de tørrer et filter af på overflader af kørestolen, som derefter analyseres for spor af stoffer og lignende. Hvis de ikke finder noget, får jeg lov til at køre igennem security.
Så er der lidt shopping i tax free, og derefter kører man til Falcks Assistance Center, hvorefter man bliver fulgt ud til gaten, og kommer ind i en bil med lift. I denne bil kommer man over i en meget smal rullestol (uden motor). Herefter pakker man kørestolen sammen, så godt som muligt. Jeg har gjort det, at tage puder og respirator af for at bære det med ind i flyet. Jeg sætter puderne i flysædet fra min kørestol, da de er special-lavet til mig. Det gør, at jeg sidder langt bedre end hvad jeg ellers ville have gjort. Respiratoren stiller jeg som håndbagage under sædet foran mig, og kan derfor benytte den under flyturen. Kørestolen ryger herefter ned i lastrummet, mens jeg, i rullestolen, bliver kørt ind i flyet, og løftet af Falck over i flysædet, som nu er blevet tilpasset mig med puderne. Hele processen lyder meget omfattende, men i alt tager det 5 minutter. Det eneste man skal være opmærksom på er, at man kommer ind i flyet som den første, og når vi skal af foregår det på samme beskrevne måde som før, hvor man dog kommer af som den sidste.
I Danmark har jeg min egen handicapbil. Men når du flyver, er dette sjovt nok ikke tilfældet. De gange jeg har været ude at rejse, har jeg derfor benyttet mig af tog/metro eller taxa. Når du rejser rundt med handicap opdager man hurtigt, at Danmark ikke er så stort tilgængeligheds-forgangsland som man ofte gør os til. For eksempel skal jeg i Danmark bestille en speciel taxa med lift, som er 100 kr. dyrere end en almindelig taxa, mens man i London har ramper liggende i alle taxaer, og derfor bare skal praje en på gaden, som så koster det sammen som for alle andre. Til tider tænker jeg, at det ville være nemmere at have et handicap i andre lande end Danmark, når det kommer til transport.
Men du har tidligfere sagt på din blog, at du ikke kan få hjælpere med til udlandet!? Jo, det troede jeg faktisk heller ikke at jeg kunne, og lovgivningsmæssigt må jeg stadigvæk ikke. Jeg prøvede egentlig bare at kontakte Region Hovedstaden, med en forespørgsel, hvorefter de sagde at hvis hjælperne ville tage med til deres normale løn, uden tillæg osv., måtte jeg gerne tage af sted, så længe det ikke ville komme til at koste dem ekstra, om jeg var i Danmark eller i udlandet. Dette er den korte og simple version af forløbet.
Turen har bestemt givet mig mod på mere, og ærligt talt, er jeg allerede lidt begyndt at tænke på, om man skulle planlægge en sommerferie. London turen blev planlagt meget spontant, og med kort varsel. Dette vil jeg gerne undgå igen. Derfor er mine tanker nu, at sætte mig ned til januar og kigge på hvad der er muligt – både praktisk og økonomisk. Det er en idé jeg har, men om det lige bliver sådan er stadig meget uvist. Sikkert er det dog, at jeg rigtig gerne vil ud og opleve noget af verden igen snart.
