Et liv med muskelsvind

Jeg søger kærligheden, selvom jeg har et handicap del 3

Velkommen til serien jeg søger kærligheden, selvom jeg har et handicap. Tusinde tak for den vilde respons, som jeg har fået indtil videre. Er dette dit første afsnit eller har du misset et afsnit? Hvis Ja, vil jeg råde dig til at læse del 1 og 2 først. Tusinde tak for at du læser med.

En dag fik jeg spørgsmålet, om folk ser anderledes på en og ens ret til privatliv, som kærester, når man i det daglige har brug for hjælp? Nej, det tror jeg egentlig ikke. Dog tror jeg der er en ting i, om hvorvidt man kan leve med det og hvor nemt man kan acceptere det som modpart, hvis man ikke selv kender noget til det. Min erfaring fortæller mig i hvert fald, at det er nemmere for mig at komme i kontakt med det modsatte køn, hvis de selv har eller har haft noget med et handicap tæt inde på deres eget liv. Jeg vil gerne indrømme, at det gør mig lidt ked af det, at det er sådan, men samtidig tror jeg også der er en ret naturlig forklaring på dette. 1 Vi er vanemennesker, vi gør det vi kender til, med det mener jeg, at man af natur godt kan være skræmt af det der er anderledes og ikke ligner os selv. 2 Ligesom jeg ikke bliver tømrer, er der også her en ting hvor jeg bare må acceptere, at det er sådan mit liv er. Jeg kan ikke ting i livet, som følge af mit handicap. Det er en fact, som jeg må acceptere og leve med. Mens jeg skriver det her, begynder jeg dog stadig at tvivle på mig selv og om jeg virkelig mener det, jeg skriver. Men stadig tror jeg ikke på, at jeg pludselig får mulighed for at date en model som eksempelvis miss Danmark.

Jeg finder dates flere steder, oftest lidt tilfældigt og ikke altid blandt andre med et handicap, hvilket folk ellers tit godt kan tro. Som jeg tidligere i serien har skrevet, vil jeg helst undgå datingapps og finde folk igennem min hverdag eller bare i den virkelige verden. Sandheden er dog klart, at det oftest bliver gennem disse apps det sker for mig. Lige nu benytter jeg 2 forskellige apps, tinder og badoo. I tror mig måske ikke, men jeg overvejer virkelig dagligt at slette dem. Både fordi jeg gerne vil møde folk i virkeligheden, i stedet for i en app. Men skal jeg være helt ærlig overfor mig selv, er der nok også en anden årsag. Min selvtillid holder sgu ikke til det. Jeg sidder ofte sammen med venner og bruger eksempelvis tinder, her ser jeg hvor nemt det er for dem. Her kommer jeg derfor til at sammenligne med mig selv, det er vitterligt ikke en god ide. Jeg lyver ikke her, for hver gang jeg når at komme i kontakt med en, har de nået at kunne komme i kontakt med et 3 cifret tal kvinder. Det er ikke for at udstille nogen overhoved, det er kun for at fortælle hvor stor forskellen er på at have et handicap, mod ikke at have et, når man dater de her steder. Derfor tænker jeg dagligt på at slette det og bruge min tid på noget andet. På en måde tænker jeg, om man kan sammenligne det med mobning, jeg bliver ked af at sammenligne og det fjerner en del selvtillid, men omvendt vil jeg jo gerne finde en kæreste.

Jeg har tidligere holdt pauser fra de her steder, dog af flere grunde. Den mest indlysende er, at jeg har haft set nogle piger, hvor det har føltes forkert at være de her steder samtidig. En anden grund har været, at jeg har brugt min telefon mindre i perioder, for at spare mine arme lidt. En tredje grund har været, at jeg faktisk bare ikke har haft lyst. I de her pauser, har der været nogle fælles følelser omkring det. Den ene følelse er en lettelse, lettelse over ikke at skulle vurderes af det modsatte køn og stå til offentligt skue i en app. Lettelse over der ikke konstant kommer notifikationer op, om man har fået flere likes eller at nogen synes godt om dig. Jeg har også haft en bedre følelse med mig selv, og været bedre til at tænke gode tanker om mig selv.

Generelt ønsker jeg, at flere så bort fra handicappet og mere på mig som person, og mig som en god fyr, jeg selv synes, jeg prøver at være. Det skal man jo så selvfølgelig have lov til at være uenig i, at jeg er. Men det er virkelig hårdt, når jeg bliver dømt ud fra stolen i stedet for mig som person. Et godt eksempel her, som dog ikke rigtig handler om dating, er, at der tit omkring mig er mange personer som hilser på mig for at være venlige, problemet er bare, at jeg ikke aner hvem de er. Det vigtige her er at fortælle, at jeg er ikke mit handicap, men at mit handicap er en del af mig. Amen!

Det var herved afslutningen på del 3, i næste uge kan du læse 4. og sidste del. Her vil du kunne læse om hvordan jeg oplever afvisninger, hvordan jeg har det med min egen krop og om et af mine store idoler. Jeg håber du vil læse med.