Et handicap er et fuldtidsjob
Som den opmærksomme følger ved, har jeg siden sommeren 2017 studeret på læreruddannelsen på Campus Carlsberg. Det er et studie, som jeg har været vildt glad for at gå på og har givet mig rigtig meget. Men for omkring 1 måneds tid siden blev jeg nødt til at lytte til mig selv og min egen krop, hvilket betyder at jeg nu er stoppet igen.
Da jeg var startet på studiet, skrev jeg dette blogindlæg om det. Hvor meget af det egentlig stadig er meget gældende. https://etlivmedmuskelsvind.dk/tilbage-paa-skolebaenken/
Som jeg skrev dengang, ved jeg, at min krop kan sige fra, hvis den ikke kan holde til tingene og hverdagen generelt. Det gjorde den så. Det startede med jeg fik smerter konstant, uden jeg lavede noget rigtig anderledes end ellers. Derefter skar jeg med det samme helt ned for mine aktiviteter, udover skolen, men alligevel blev smerterne værre og jeg begyndte at måtte tage smertestillende, for bare at kunne sove om natten. Herefter var beslutningen egentlig meget nem at tage, jeg måtte stoppe på mit studie, da kroppen ikke kunne mere.
Oveni kroppen ikke kunne mere, var der også en anden ret afgørende årsag til at jeg valgte at stoppe. Jeg var i praktik. Selvom jeg kun fulgte klassen i ganske kort tid, følte jeg slet ikke at jeg, på grund af mit handicap, var i stand til at lære ordentligt fra mig i praksis. Jeg kan ikke skrive på en tavle eller rette opgaver i hånden, alt skal foregå digitalt og i mit tempo. Måske jeg er naiv, men da jeg startede, troede jeg virkelig dette var muligt, hvilket jeg efter kort tid ikke længere følte med mig selv hverken ville blive, realistisk eller at jeg rigtigt selv kunne stå inde for længere.
Selvfølgelig føler jeg, at det er Mega ærgerligt, det er jo pludselig alt det som ens fremtid var blevet baseret på, der pludselig forsvinder fra en. Det er ikke en fed fornemmelse, men jeg vælger personligt at prøve at se positivt på det, og se det som en chance for at starte forfra og tænke det hele igennem igen, så jeg atter kan starte på en helt frisk.
Derfor kom jeg frem til den konklusion, at selvom jeg godt kan lide studiet og stadig ser mange gode muligheder i det, var det det rigtige at stoppe. Jeg fortryder intet og er virkelig glad for jeg prøvede det af. Jeg tager rigtig meget med mig derfra, nu må jeg bare bruge det bedst muligt fremover. Nu er min situation den, at jeg har slappet totalt af den sidste måneds tid og begynder at føle mig, som mig selv igen. Der skal stadig ikke ske for meget på en dag, før jeg vælter ned igen, men helbredet har det langt bedre end under den sidste tid på studiet.
Hvad fremtiden byder på lige nu, ved jeg ærligt ikke helt selv endnu. I første omgang er jeg fuldt ud tilbage med Et liv med muskelsvind, hvor jeg håber man i den nærmeste fremtid vil kunne se et løft i aktivitetsniveauet, dog skal alt jo foregå i mit tempo, så jeg ikke ender med at gå over mine egne grænser igen og få smerter.
